Danmark: Søren Pind i Weekendavisen (7/3/2008, side 2):
“De har jo fået ret, de mennesker, der for 20 år siden advarede om, hvilken udvikling vi havde åbnet for med vores udlændingepolitik: Sune Dalgård, Helle Merete Brix, Søren Krarup, og hvad de ellers hed, de mennesker, der fyldte Jyllands-Postens spalter med advarsler. De er blevet forhånet og latterliggjort og stigmatiseret – jeg må med flovhed indrømme, at jeg selv har været med til det – men de fik ret.”

Det er flot gjort af Sören Pind at indrömme, at han selv og andre tog fejl. Det er själdent at höre sådant fra politikere. Så meget mere värdsätter man det, når nogen endelig gör det.
Nu venter vi spændt, om Marianne Jelved også vil gå til “skriftestolen”.
Hun har været fædrelandet Danmark en kontroversiel dame.
falkeøje
G. Johnsen: Ja, det tager en mand af et vist format, at kunne indrømme fejl.
Falkeøje: Sæt ikke dine forventninger for højt!
Man må sige, at Søren Pind er den første, der indrømmer han tog fejl for 20 år siden, da advarslerne begyndte om det, som vi nu er endt i.
Uanset er Søren Pind den første danske politiker, der trods alt indrømmer han tog fejl om noget altafgørende.
Spørgsmålet er så, om han og andre også erkender, at repatriering er den løsning, som de samme fremsynede mennesker dengang anviste som eneste gangbare løsning, når vi naturligvis ikke kan gennemlyse de indrejsendes inderste.
Medens andre ikke ville indrømme, slog vi vor ret fast med syvtommersøm fornylig:
http://danmark.wordpress.com/det-er-katastrofalt-for-danmark/
Sonia
Tjaaa… Søren Pind , hvorfor flytter han ikke over til DF.
Hvorfor flytter du ikke selv?
Mon ikke grundene er nogenlunde de samme? Du vil islamisere Danmark. Han vil fornuftige Venstre.
@ Gülay
Kære Moster G, jeg er kørt lidt fast i mit svar til dig ovre i Kurt Westergaard-tråden på din blog (du ved, den hvor du hævder, at Islam er perfekt). Egentlig var jeg begyndt på en længere udredning af alle de gange, hvor Muhammed beordrede drab på uskyldige (mordet på Asma bint Marwan blandt hendes sovende børn, udryddelsen af Banu Quaynuqa-jøderne i Medina, etc), men jeg løb sur i det. Den slags gør Knud Larsen og Anker meget bedre end jeg, og du ville formentlig alligevel bare afvise det hele som propaganda (selv om det fremgår af Islams egne kilder).
Eller ta’r jeg fejl? Findes der en måde, hvorpå jeg kan overbevise dig om, at din profet ikke var perfekt? Jeg tror det næppe, for hele din identitet er garanteret bundet op på Muhammeds perfektion. Hvis først tvivlen får en lilletå indenfor, så kollapser hele korthuset.
Har jeg ret, eller har jeg ret? Det er jeg bange for, at jeg har, og det deprimerer mig. For hvis en pige som dig, der trods alt er relativt åben og fordomsfri af en muslim at være, ikke kan bringes til at se Islams skyggesider, hvordan skal det så ikke gå i fremtiden?
Nogle gange er jeg rigtigt bange for, at krigen kommer.
Kærlig hilsen
Jørgen